Jørgen Hersaa
Jeg er en gammel dansk arkitekt, født den 8.6.1923 i Odense, som har rejst i mange lande også i forbindelse med mit arbejde, herunder 12 lande i Afrika og 33 stater i USA, samt Mellemøsten, Brasilien, Indien, Iran, Nepal, Thailand, Rusland, Færøerne og de gamle danske øer i Vestindien. Jeg blev gift i 1945 med Inge Margrethe Nielsen, og vi har 3 børn, 5 børnebørn og pt. 7 oldebørn.
Uddannelse
Jeg var i bygningspraktik afsluttet med konstruktøreksamen fra Odense Tekniske Skole i 1944, blev optaget 1945 på Kunstakademiets Arkitektskole i København og studerede under professorerne Kay Fisker, Mogens Koch, Steen Eiler Rasmussen og fik afgang som arkitekt hos professor Palle Suenson i 1949. Som en forberedelse til arkitektstudiet opmålte jeg Vor Frue Kirke i Odense, som blev optaget i værket ’Danmarks Kirker’.
Arbejder i Kenya
Fra 1949 arbejdede jeg for det britiske arkitektfirma Jackson & Hill i Nairobi med:
- Trypanosomiasis center i Mwanza
- Hospital i Nakuru
- Sadler House i Nairobi
- Industrielle projekter i Nairobi, Mombasa og Dar-Es-Salaam.
Arbejder i Iran
Fra 1955-1961 arbejdede jeg for det rådgivende firma Kampmann Kierulff & Saxild som arkitekt for følgende opgaver:
- Bygningerne for havneadministrationen i Khorramshahr og Bandar Shahpour
- Et 300-sengs hospital i Teheran for den iranske nationalbank, som siden er opført
- Projektering af Sar Bandar, en helt ny lille by som aflastning for havnebyen Bandar Shahpour (nu Bandar Khomeini), et arbejde som blandt andet omfattede:
- Udarbejdelse af en byplan med el-og vandværk, stationsbygning, bazaar, skole, moske, sportsplads, vej- og forsyningssystem, samt byggeri til genhusning af de godt 4000 mennesker, som måtte flytte fra havneområdet til den nye forstad inde på fastlandet
- Tegninger til arbejder- og funktionærboliger i denne forbindelse.
Arbejder i Danmark
I 1962 oprettede jeg min egen tegnestue i København, hvor de første opgaver var kollegier for Polyteknisk Kollegiebyggeselskab som:
- Paul Bergsøe kollegiet i Søllerød med 416 værelsesenheder, inspektørbolig og fællesbygning
- Trørød kollegiet ved Gøngehusvej med 96 rækkehuse for gifte studerende, med vuggestue og fællesbygning
- Viggo Jarls kollegium i Virum med værelser og værksteder for billedhuggere og malere samt festsal og inspektørbolig
- Lundtoftekollegiet, forprojekt med 170 enkelt- og 211 dobbeltværelser, vuggestue, vaskeri og fællesbygning
For SAS piloter:
- Feriecenter ved Lemvig med 156 lejligheder, restaurant og svømmehal, sammen med arkitekterne Axel Nielsen og Gunnar Bertelsen
For Københavns og Storstrøms amtsråd hospitalsopgaver igennem 22 år:
- Omstrukturering og modernisering af Gentofte og Nykøbing Falster sygehuse incl.
- operationsstuer, fødestuer og skyllerum, etc.
- 2 auditorier og lægebibliotek
- Daghospital i tidligere elevfløj
- Plejehjem for kronisk syge i Rødovre, Gentofte og Tåstrup
- Rådgivningscenter i Rødovre
- Pilotprojekt for Herlev hospital på Gentofte
For Dansk Metal:
- Konferencecenter i Jørlunde med auditorium og svømmehal, sammen med arkitekterne Axel Nielsen og Gunnar Bertelsen
- Om- og tilbygning af Lyngsiehus
For Byggefagene:
- Hovedsædet på hjørnet af Mimersgade og Rådmandsgade
For Minnesota Mining and Manufacturing Company:
- Hovedsædet i Herstedøster, udvidet to gange
For fabrikant Svend Bergsøe:
- Om- og tilbygning på godset Skarridsø
- Kantinebygning i Glostrup
For Peter Fischer-Hansen:
- Enfamiliehus, Krathusvej 30, Charlottenlund
- Ombygning af tre bevaringsværdige pakhuse i København til moderne kontorer.
Skriftlige arbejder
I 1976 blev jeg inviteret af The American Studies Association til at skrive et Paper og give en forelæsning i The Smithsonian Institution i Washington DC i anledning af USA’s Bicentennial Year med emnet:
Interrelations of US – Scandinavian Architecture 1876 – 1976
6 Kronikker i Flensborg Avis:
- Rejsebrev fra hertugdømmerne I og II, 1984
- Fra det andet grænseland I og II, 1984
- Fra Halland til Holsten I og II, 1986
- I værket ’Danmarks Kirker’:
- Opmåling af Vor Frue Kirke i Odense.
Publikationer
- ’Polyteknikeren’ 1965 – Paul Bergsøe kollegiet
- ’Arkitektur’ 1976 – Viggo Jarls kollegium
- ’L’Architettura’ 1977 – Viggo Jarls kollegium
- ’Arkitektur’ 1982 – Konference center
- ’Zeitschrift für Architektur’ 1982 – Konference center
Fra et Frank Lloyd Wright hus i Chicago